Behandlinger
Herunder ser du de forskellige behandlinger vi typisk udfører på klinikken. Klik på en behandling for at læse mere om hvad den indbefatter og kontakt os endelig hvis du har yderligere spørgsmål.
-
Tandudtrækning
TANDUDTRÆKNING
Tandudtrækning er ofte noget flere er bange for. Hos os kan du trygt få trukket en tand ud i behagelige omgivelser og dygtige hænder.
Hvis en tand ikke står til at redde, fordi den for eksempel er hårdt ramt af caries, paradentose, er flækket eller problematisk for resten af tandsættet, skal den trækkes ud. Tandudtrækninger foretages også af tænder der ikke er ”plads til” for eksempel visdomstænder som giver gener.
Tandudtrækningen kan inddeles i tre forskellige metoder.
Den simple tandekstraktion er når tanden er fuldt frembrudt og kan trækkes ud uden den knækker, uden man skal fjerne noget væv omkring den. Kort sagt at den trækkes ud uden komplikationer.
Den komplicerede tandudtrækning er hvis rødderne knækker, man skal dele tanden eller skal fjerne knogle. Altså hvis tandudtrækningen kompliceret og kræver større indgreb.
Den sidste variant kaldes amotio og betyder at man operativt skal fjerne tanden. Det kan være hvis den endnu ikke er frembrudt. Hos os foretager vi ikke komplicerede operative fjernelser af tænder hvis de ligger i tæt relation til nervekanalerne eller rødder er forbundet med knogle. I dette tilfælde men henviser videre til specialuddannet tandlæger.
Til alle tandudtrækninger bliver man lokalbedøvet og vi anbefaler man følger nedenstående råd efter tandudtrækningen:
-
Skyl ikke munden to timer efter og gurgl ikke de første døgn for at undgå at forstyrre området
-
Sørg for stadig at holde tænderne rene ved at børste dem, men pas på området
-
Tag håndkøbs smertestillende medicin efter tandlægens anvisning
-
Hold dig i ro og undgå hårdt fysisk arbejde det første døgn
-
Lig højt med hovedet den første nat
-
Det er normalt at det sivbløder et døgn, henvend dig hos tandlægen ved kraftige efterblødninger
-
Det er normalt at kinden hæver en smule og evt bliver blå, læg da noget koldt på
-
Spis blød eller flydende kost og undgå varm mad og drikke det første døgn
SLID BEHANDLING
De fleste slider på deres tænder på den ene eller anden måde. Enten ved brug af en for hård tandbørste, ved at skære tænder, stort syreforekomst i munden eller noget helt tredje.
Når man skærer tænder, er det ofte periodebetinget og i nogle perioder med mere stress og aflukket vejrtrækning, slider man mere på tænderne. Det er ikke sikkert man lægger mærke til det, da det ofte også sker når man sover. Hvis man skærer meget tænder kan man opleve at få ondt i kæber, muskler eller hovedet. Når man er til eftersyn, vil det også være tydeligt for tandlægen at se om man skærer tænder da sliddet ses på tænderne. Jo tidligere sliddet opdages jo bedre, for så kan men behandle det med forholdsvist små tiltag og dermed forebygge mistet tandsubstans.
Behandlingsformen af sliddet kommer an på hvilken slags slid der er tale om og hvor høj grad tandsættet er slidt. I nogle tilfælde vil man kunne få en bideskinne til at sove med om natten, i andre lægger man en lille smule plast på som bliver slidt på i stedet for selve tanden og nogle gange skal man have en større behandling.
Hvis man har slidt sine tænder meget, kan det være nødvendigt med en større behandling for at genoprette et korrekt bid. Bidhævning er en behandlingsform man bruger hvis tænderne er slidt så meget ned at man bider forkert og for dybt. Til bidhævning lægger man plast/kroner på mange tænder for at skabe den rigtige højde og det rigtige bid igen.
Hvis du har mistanke om at du skærer tænder eller slider tænderne på andre måder, er du velkommen til at kontakte os, så tager vi et kig på hvilken behandlingsform er den rette for dig.
PARODONTITIS
Parodontitis er en bakterieltandsygdom, som kan opstå ved dårlig mundhygiejne. Sygdommen forværres bla. af rygning og dårlig kost, samt at der er relation mellem forskellige systemiske sygdomme såsom diabetes og parodontitis. Parodontitis kan være genetisk.
​
Parodontitis konstateres til undersøgelsen, hvis der konstateres tandkødslommer med dybde på 5 mm eller derover, og der er blødning i lommerne. Tandkødslommer er et udtryk for, at tandkødet langs tanden har løsnet sig, knoglen er nedbrudt og der er dannet dybe lommer.
​
Det er svært at holde rent i tandkødslommerne da man ”arbejder i blinde”, og det er derfor nødvendigt at gå hyppigt til tandlægen for at få renset professionelt, når man har fået konstateret parodontitis.
​
Ved forsømte tandkødslommer vil de blive dybere og dybere og resultere i løse tænder, som først flytter på dog og ender med at falde ud. Derudover kan det være meget smertefuld og ømt og give rigtig dårlig ånde. Den rette behandling på klinikken er hjælp til selvhjælp – og sammen kan vi mindske lommernes dybde, og på sigt få brugt parodontitis
CARIES
Caries/huller i tænderne oplever de fleste før eller siden. Caries opstår, hvis der over tid er en ændret bakterievækst på tanden. Bakterierne spiser sukker og udskiller syre, som er det opløser tanden og giver huller.
​
Hullerne kan have forskellige grader. Enten kan man have små huller, der er opdaget i god tid og nemme at forebygge med fluorid og instruktion til at holde bakterierne væk – disse skal altså ikke bore. Bliver de lidt større, laves en plastfyldning. De gør sjældent ondt og ofte ved man ikke selv at der er noget galt.
​
Hullerne kan dog også være dybere, hvilket gør dem mere smertefulde og sværere at lave. Uanset hvilket hul man har er det vigtigt at få det behandlet, så det ikke forværres. Hvis man har mistanke om at have et hul, skal man kontakte tandlægen. Ofte føles ting i munden at tænderne isner ved noget koldt eller sødt, samt hvis tandtråden flosser hvis der er opstået huller.
For at undgå caries i tænderne er det vigtigt med god mundhygiejne. Vi anbefaler, at man børster tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta og der ud over bruger et supplement i form af tandtråd, mellemrumsbørster, tandstikkere ect.
RODBEHANDLING
Men foretager en rodbehandling hvis tandens nerve er beskadiget, betændt eller død. Det kan både være betændelse i selve tanden eller betændelse ved rodspidsen. Grunden til rodbehandling er ofte hvis man har manglende behandling af et hul, som over tid når ind til nerven og gør skade, en revne i tanden er er kommet i relation til nervekanalen eller hvis man har været ude for et uheld, der har blottet nerven.
Diagnosen stilles ved at tage et røntgenbillede af tanden og vitalitets testetanden. Ved rodbehandling bliver man først bedøvet hvis tanden er i live. Derefter åbner man tanden gennem tyggefladen, fjerner tandens nerve med en rodfil og når man er sikker på at hele nerven er ude fyldes nerverummet i tanden med guttapercha, en slags harpiske udvundet fra træer. Det kan være nødvendigt at komme til behandling ad flere omgange for at få fjernet hele nerven.
Symptomer på en betændt tand der skal rodbehandles, kan være smerter der opstår både ved provokation og af sig selv, varmefølsomhed og jag gennem tanden også om natten. Hvis man har rodspidsbetændelse, kan smerterne opleves som murren og det kan gøre ondt ved tygning samt at tanden føles for høj.
I visse tilfælde henviser vi videre til en tandlæge med stor passion for rodbehandlinger som arbejder under mikroskop og derfor kan se de små ting dybt i tanden. Det kan være hvis tandens rødder er uhensigtsmæssigt skabt fra naturens side og svære at få instrumenterne ned i.
TANDRETNING – ALIGNER BEHANDLING
Flere mennesker går i dag rundt og er kede af deres smil og tandstilling. Det kan afhjælpes ved at rette tænderne. Hos os kan man få rettet sine tænder med Invisalign, ClearCorrect eller clear aligner systemet. Behandlingens tiden afgøre hvor meget der skal flyttes, men tilfælde er det kun 3 mdr -og op til 1½ år.
Invisalign/clear aligner er næsten usynlige skinner der skiftes enten hver eller hver anden uge og gradvist rykker tænderne, så man ender med den ”rigtige” placering af tænderne for at undgå gener fra led og kæber, samt ikke mindst det ønskede smil. Skinnerne er lavet af plast som nærmest ikke kan ses og kan tages ud når man spiser eller skal til arrangementer hvor man ikke vil have den på. Vi anbefaler dog at man har bøjlen på 22 timer i døgnet for at få den optimale behandling tidsmæssigt.
Det er ikke alle der kan få rettet tænder med Invisalign/clear aligner, så derfor starter behandlingen med en konsultation hvor der vurderes om disse produkter er den rigtige tandretningsmetode for dig.
Hvis det er starter man med at tage aftryk, som sendes til teknikeren, der laver skinnerne. Herefter får man udleveret skinnerne som man skal gå med dag og nat under hele forløbet. Løbende går man til tjek hos tandlægen som sikrer sig at alt flytter sig som det skal og undervejs kan lave små justeringer for bedre træk og tryk. Der vil slibes list på tænderne undervejs i processen.
Når vi i fællesskab er tilfredse med tandstillingen, er behandlingen med skinnerne færdig. Herefter kommer enkelte gange at nogle tænder skal behandles med lidt plast, hvis de har været meget slidte eller er blevet forkorte/lange efter de er flyttet. Når det endelige resultat er opnået, ønsker vi at sikre at tænderne ikke flytter sig. Dette sker ved at der sættes en retentionstråd bagpå tænderne og en skinne fremstilles, som man bruger om natten.
​
Ud over Invisalign kan man også få rettet tænder med Inman Aligner. Inman Aligner er en effektiv måde at rette fortænderne. Det er en aftagelig bøjle med to metalbøjler, en på ydersiden af tænderne og en på indersiden. Ved at presse på fortænderne vil bøjlerne udligne skæve fortænder og efterlade et flot smil. Behandlingen tager 6-16 uger.
​
Vi kender vores begrænsninger indenfor vores uddannelse og evner, derfor vil der være tilfælde hvor vi henviser til en ortodontist. Der er en tandlæge som har taget tre års tillægsuddannelse for at lære mere om at rette tænder.
TANDPLEJE FOR UNGE (18-21 ÅR)
Fra og med 1. juli 2022 træder det nye tilbud om gratis tandpleje for unge mellem 18 og 21 år i kraft. Tilbuddet opdeles og sættes i gang i fire faser.
​
• Første fase starter den 1. juli 2022 og omfatter gratis tandpleje til 18 årige.
• Anden fase sættes i gang 1. januar 2023 og omfatter gratis tandpleje til 18-19 årige.
• Tredje fase igangsættes den 1. januar 2024 og omfatter gratis tandpleje til 18-20 årige.
• Fjerde og sidste fase starter 1. januar 2025 og omfatter gratis tandpleje til 18-21 år.
​
Fra man er 16 år, kan man selv vælge, om man ønsker at blive tilset hos den kommunale eller private tandpleje. Husk blot at udmelde dig hos den kommunale tandpleje inden du besøger den private - ellers får du ikke tilskud.
​
Kontakt klinikken ved yderligere spørgsmål.